Elever der deltager i undervisningen bliver støttet i at kunne bygge 3D-modeller, 2D-sprites, animationer, kodning i C# m.m. og der vil være fokus på at kunne overskue større projekter, og planlægning heraf.
I første paragraf af Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov står: “Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.”
Game Lab er forenet med STU’ens formål i det der arbejdes med at eleven får mulighed for:
- Dyrkning af interesser (Spil- og spilkultur, Internetkultur, kunst og musik)
- Planlægning af arbejdsgang
- Oparbejdelse af færdigheder
- Fællesskab og samarbejde med ligesindede
Elevens arbejde med disse er at de i høj grad støtter de personlige kompetencer, men også de sociale og faglige kompetencer. Dette skal også gerne føre til en højere grad af selvstændighed og selvtillid.
CSV Vejle er blevet samarbejdspartner med Unity og blevet officiel undervisningsinstitution i udvikling ved hjælp af Unity 3D og ønsker du at se mere om hvad det er eleverne udvikler, kan det anbefales at kigge forbi siden Elevprodukter.