Udredning af behov for læse- og skriveteknologiske hjælpemidler (LST) i forhold til jobparathed og/eller fastholdelse i jobfunktion.

Skriftsproget indgår stort set alle aspekter af vores liv – ikke mindst i jobfunktionen. Digitaliseringen gennem de sidste 25 år har bestemt ikke gjort mængden af tekst mindre. Heldigvis har digitaliseringen også bibragt os værktøjer, der kan kompensere for skriftsproglige vanskeligheder, der kan være en barriere i forhold til at gennemføre en uddannelse eller varetage en jobfunktion.

”Det er papirformatet, der skaber handicappet” konkludere én af pionerer i forhold til implementeringen af LST i Danmark Erik Arendal for år tilbage. Det væsentligste i forhold til at kompensere for dysleksi er med andre ord at undgå tekst, der kun er tilgængelig med øjnene.

Bevilling af hjælpemidler til arbejdsbrug bevilges efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB), som administreres af Jobcentrene. På CSV Vejle laver vi udredninger til brug i sagsbehandlinger.

En udredning i forhold til en jobfunktion eller –parathed tager udgangspunkt i de opgaver, som medarbejdere skal kunne eller forventes at skulle kunne løse i jobfunktionen og i hvilken kontekst – sidder medarbejderen eksempelvis på et kontor eller bevæger sig rundt, hvilke enheder er til rådighed (computere, mobile enheder). Hvis medarbejderen eksempelvis skal kunne logge på flere pc’er i et større netværk med både Citrix og Windows, skal der tages højde for dette i forhold til de programmer, der anvendes, således at hjælpeprogrammet er tilgængeligt uanset hvilken pc og platform, der anvendes. I andre tilfælde, hvor medarbejderen skal være mobil, fokuseres i højere grad på mobile enheder. Det skal dog tilføjes, at opsætning af relevante tilgængelighedsfunktioner (Tekst til Tale, Tale til Tekst, OCR mv.)  i mobile enheder og undervisning i brug af samme, altid bør indgå som standard i udredningen, uanset hvilke hjælpemidler borgeren/medarbejderes så i øvrigt bevilges. Smartphones kan efterhånden så meget, at enkelte dyslektikere faktisk kan nøjes med en smartphone som kompenserende hjælpemiddel – naturligvis med de korrekte indstillinger og relevante apps. I forhold til disse enheder er det dog vigtigt, at der tages højde for krav i forhold datasikkerhed, når de anvendes i arbejdsmæssig sammenhæng.

Udredningen af de specifikke vanskeligheder tager udgangspunkt i en ordblindetest, som også tjener som dokumentation for funktionsnedsættelsen. Indmeldelse i Netbiblioteket Nota er standard, hvis man er testet ordblind. Der kan bringes andre test i spil, som f.eks. RIOO-testen, som udreder brugerens fejltypologi, som er relevant i forhold til indstillingerne af ordforslagsprogrammerne. CD Ord har de mest almindelige fejltyper aktiveret som standard, og disse kan redigeres ved tilføje eller fjerne flueben i indstillingerne. AppWriter har samtlige fejltyper aktiveret på forhånd – så er man på sikre side, skulle man mene, men det medfører, at den enkelte bruger kan få mange alternative forslag, der ikke nødvendigvis er relevante. En anden vigtig faktor er anvendelsen af fagordbøger. Aktiveringen af disse tilføjer de relevante fagtermer til ordprædiktionen. De kan enten findes på udviklerens hjemmeside eller i AppWriters tilfælde søges frem med relevante søgeord i brugerkontoen. Det er også muligt selv at fremstille fagordbøger. Det gøres ganske enkelt ved at kopiere teksten fra relevante artikler eller hjemmesider og oprette og gemme den i en ordbog i programmet.

Medarbejderens beskrivelse af egne problemer er vigtig i forhold valg af program/app og de indstillinger der skal anvendes. Det er også væsentligt, at der er mulighed for at afprøve flere forskellige programmer, hvis medarbejderen ikke har erfaringer fra f.eks. anvendelse under uddannelse, inden der træffes beslutning om valg af hjælpemiddel. Bevilling Danmark giver mulighed for udlåne prøvelicenser i 30 dage for de fleste programmer og apps, der er tilgængelige. Denne afprøvning giver også erfaringer, der kan anvendes i forhold til opsætning og vejledning

Efter bevillingen og implementeringen bør der også være mulighed for, at medarbejderen kan få hjælp og vejledning – om ikke andet så i en periode.

De fleste tilbagemeldinger fra dem, der har fået bevilget læse- og skriveteknologi i arbejdsmæssig sammenhæng, fortæller om væsentlig mindre stress i forhold til de skriftsproglige krav, som de møder i jobbet. For de fleste er det en stor lettelse, der frigør ressourcer til andre opgaver. Så sammenfattende kan læse- og skriveteknologi bidrage til både at forbedre jobparatheden og hjælpe med fastholdelse i jobbet.

Min konklusion er i hvert fald, at anvendelsen af læse- og skriveteknologi i jobsammenhæng i de fleste tilfælde er en rigtig god investering.

Jens Demalieth

IKT Konsulent

CSV Kommunikation og Teknologi